Sange Til Hesten

Sange Til Hesten af Lasse & Mathilde m/ Peter Vester

Historien bag “Sange Til Hesten”

Mathilde:

Lasse, Peter og jeg har fælles heste-interesse. Vi talte en dag om, at de gammelkendte hestesange var blevet gammeldags. ”Åh nej, mor!”, ”Lille føl, ved du hvad?” og ”Kom du store Pruhest”. Og Halfdan Rasmussens ”En vej går ind i himlen, hvor jeg bor”, som Lasse & Mathilde indspillede i 1987 på albummet ’Det Lysner’. Vi mødte Peter, da min varmblodshoppe måtte aflives. Den tilbageværende selskabspony fik selskab af to unge hopper af Irish Cop/Tinker racen. Peter var manden, der kunne køre hopperne til. Et venskab opstod. Efter 12 år i Värmlands vildmark har Peter med sin familie samt 9 heste, 3 muldyr og en hund nu slået sig ned som nabo til os ved Lundeborg.
Peter er en skøn musiker og komponist, så vi gik i gang med at føre idéen om nye hestesange ud i livet: Vi bringer også sorgen ind. Når man anskaffer sig en hest, anskaffer man sig også en sorg. Jeg hørte om Trapalanda fra min ven hestemanden Hans Erik Pedersen. Dér kommer hestene hen, når de dør: Til Trapalanda. Ja, der er mange flere emner til hestesange! Men her er nogle nye hestesange til danske hestemennesker i alle aldre. Venner og familie bliver glade for at lytte med.

Lasse:

Min interesse for heste begyndte med Hopalong Cassidy og hans berømte hest Topper.  I Assens Ponyklub fandt jeg ud af, at det var der, pigerne var. Ikke på fodboldbanen! Hestene fik dog også fat i mig. Det blev gennem årene til mange rideture med gode venner i skov og på mark. Da Mathilde og jeg blev et par, fortalte jeg hende, at jeg var god mod dyr. Det beviste jeg, da vi selv fik heste. Jeg fik Stjerne, en rød Frederiksborger, og Mathilde fik varmblodshoppen Tøsen. Siden fik vi også andre heste. Fascinationen af heste og livet med dem kan aldrig kastes helt bort. Derfor har vi lavet en CD med sange til hesten. Det fortjener den!

Peter:

Min far, Arne Vester, var en hestemand med erfaringer fra bl.a. landbruget med plov, selvbinder og hingstestation på Nykøbing Mors. Hver sommer i en lang årrække var vi flere uger på Hærvejen eller på anden langtur. Min far og jeg hjalp med tilridning og ’vanskelig transport’ og vi har aldrig brugt vold. Min far sagde: ”I hånden på en idiot bliver selv det mildeste redskab et torturinstrument.”

Om Torben:

Vi fik hidkaldt en god ordsmed, som også er glad for natur og dyr, men ikke decideret hestemenneske. Torben Diklev var lynhurtigt inde i atmosfæren på de givne stikord og fik skrevet vidunderlige tekster til ’Sange til Hesten’